Ny UNDP rapport: Prisstigninger, som konsekvens af krigen i Ukraine, har skubbet 71 millioner mennesker ud i fattigdom

Over en periode på kun tre måneder er 71 millioner mennesker blevet skubbet ud i fattigdom som en direkte konsekvens af de globale fødevare- og energiprisstigninger på grund af krigen i Ukraine. Den globale leveomkostningskrise har skubbet mennesker under fattigdomsgrænsen i et markant højere tempo end tilfældet var under COVID-19-pandemien.

12. July 2022
Kvinde ligger i en seng ved siden af en baby, hun kysser babyen på panden.

UNDP’s analyse af 159 udviklingslande viser, at prisstigninger på nødvendige råvarer har haft ødelæggende konsekvenser for de fattigste mennesker med klare “hot spots” i Balkanlandene, landene omkring det Kaspiske Hav og Afrika syd for Sahara, især Sahelregionen.

UNDP Serbia

Den stigende inflation har skubbet i alt 71 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen siden marts 2022, advarer FN’s Udviklingsprogram, UNDP, i en ny rapport. Når renten stiger som reaktion på den stigende inflation, er der stor risiko for recession, som forstærker fattigdom og forværrer krisen på verdensplan.

Fattige lande, der allerede kæmper med høj statsgæld og udtømte finansielle reserverer kombineret med stigende renter på de globale finansmarkeder, står over for udfordringer, som ikke kan løses uden øjeblikkelig støtte fra det internationale samfund.

UNDP’s analyse af 159 udviklingslande viser, at prisstigninger på nødvendige råvarer har haft ødelæggende konsekvenser for de fattigste mennesker med klare “hot spots” i Balkanlandene, landene omkring det Kaspiske Hav og Afrika syd for Sahara, især Sahelregionen.

“De hidtil usete prisstigninger betyder, at mange mennesker i dag ikke længere har råd til den mad, de havde råd til i går,” siger chef for UNDP, Achim Steiner. “Den leveomkostningskrise, vi er i, tipper millioner af mennesker under fattigdomsgrænsen og i værste fald ud i hungersnød. Det øger risikoen for social uro og ustabilitet.”

COVID-19 krisen i sig selv øgede udviklingslandenes gældsætning op til det højeste niveau i 50 år, som ifølge Verdensbanken er to en halv gang højere end landenes indtægter.

“Vi er vidne til en alarmerende voksende kløft i den globale økonomi, hvor udviklingslande risikerer at blive ladt i stikken, imens de kæmper med efterdønningerne fra COVID-19 pandemien, stigende gæld og nu også en voksende fødevare- og energikrise,” siger Achim Steiner.

Lande har forsøgt at begrænse de værste konsekvenser af de stigende leveomkostninger ved brug af handelsrestriktioner, skatterabatter, generelle energisubsidier og målrettede kontantoverførsler. Rapporten slår fast, at målrettet kontanthjælp er mere effektivt og socialt retfærdigt end generelle tilskud. Energisubsidier kan være en hjælp på kort sigt, men på længere sigt medfører de øget ulighed og forværrer klimakrisen. Desuden viser rapporten, at energitilskud i højere grad gavner rige mennesker. Mere end halvdelen af fordelene ved universelle energisubsidier kommer de rigeste 20 procent til gode, hvilket står i modsætning til kontanthjælp, som hovedsageligt går til de fattigste 40 procent af verdens befolkning.

Læs hele rapporten her.

Rapporten bygger videre på erfaringer fra tidligere studier fra UN Global Crisis Response Group om konsekvenserne af krigen i Ukraine.

 

For yderligere information kontakt: Mette Fjalland, UNDP’s nordiske kontor, mette.fjalland@undp.org, mobil: +45 51 83 62 28.

***

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen mod fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at levere sammenhængende og varige udviklingsløsninger for mennesker og planeten. http://www.undp.org  / https://www.dk.undp.org/